Bachs blomsterremedier

Bachs blomsterremedier er en blid, men effektiv måde at arbejde med vores følelsesliv på. Om du er plaget af angst, skyld, har gamle uforløste traumer eller måske er du umedgørlig i din måde at omgås andre mennesker på, så kan dråberne hjælpe dig videre i livet.

Sådan virker remedierne

Bachs blomsterremedie systemet består af 38 forskellige remedier, der oprindeligt er udvundet fra blomster. Hver af disse er nøje udvalgte for deres energetiske virkning på menneskers sind og følelser. Der findes et blomsterremedie for hver eneste specifikke følelse, der findes i det “normale” følelsesregister. Der er ikke et fysisk stof i remedierne, da det ikke er vores fysiske krop de påvirker, men vores energi. Bachs blomsterremedier er registreret som homøopatiske lægemidler.

Hvad virker remedierne på?

Bachs blomsterremedier påvirker ikke fysiske sygdomme, men de påvirker vores følelser. De gør det lettere for os at tackle vores følelser, de ting der sker i vores live og bearbejde dem. Jeg bruger remedierne i behandlingen til fx angst, ensomhed, selvtillid, nedtrykthed, uforløste traumer, utålmodighed – ja alle de følelser vi hver især kender i større eller mindre grad. Remedierne udvælges nøje til dine specifikke behov.